Onsdag 7. maj

Ankom ikke til Terminalen men til Busselskabets garager. 

Fik kontakt med franske Vincent der hentede mig.

Vi kørte næsten 1 time før vi nåede hjem til ham og hans kone Puji som er fra Indonesien.

—-

Jeg er inviteret til at bo i deres gæstehus som også er en af deres dagligstuer. Huset har mest bambusvægge der rulles for når det regner. Der er kun faste vægge rundt om gæsteværelset og badeværelset- ellers ingen vægge! Her er så tempereret at man ikke har brug for AirCon. Det ligger i ca. 700 m højde så det både lufter og er svalt. 

De bor kun 9 km fra verdens mest aktive vulkan “Merapi”. Den er flot – og lidt farlig. 

Men Vincent har alle mulige smarte risici- beregninger der siger at der er under 1% risiko for at den eksploderer i den her retning!

Puji lavede morgenmad til os og Vincent kørte mig en tur hvor vi spiste frokost på en restaurant i nærheden. Her er meget smukt. 

Og så gik vi en tur på grunden.

Spændende kæmpebambustræer

Der er mange farlige helt lodrette kløfter, et vandfald og sjove og kunstneriske haveanlæg. Plus en veltrimmet køkkenhave. Det er helt magisk!

Og så kom regnen med torden. Dejligt at føle naturen.

Til aftensmad kørte Vincent, Puji med mig ned mod Yogyakarta og spiste stegte nudler i et gadekøkken