Tirsdag 6. maj

Pakke. Morgenmad.

Made kørte mig til bussen. Det tog 1,5 time

Håber at se hans søn i DK elle min datter på 18 hos ham en dag. 

Han siger om ris

International ris høstes 3 gange årligt

Bali ris har større korn og er meget højere i væksten. Høstes 2 gange årligt. 

Han lærte mig indonesisk “tak”: 

Dørí ma kasí / Terima kasih

Made og jeg ankom til terminalen 10:30. Bussen skulle gå kl. 11:40 den afgik 12:35!

Bussen var en ” sovebus”. Jeg købte en bedre plads for 100.000 r. Det var vist udenom de normale procedurer 

Færgen sejlede præcis da bussen kom. Der er 4-6 færgeterminaler ved siden af hinanden. Færgerne lignede dem i Philippinerne men terminalerne var klart i bedre kvalitet, og afgangsfrekvensen væsentlig højere. 

Der er meget bedre styr på losning og lastning her. Færgen var fuld af skoleelever. Og et ungt fransk par. Plus 1-2 ældre europæiske mænd som jeg. Det franske par blev meget populære blandt de kvindelige skoleelever. 

16:05 var vi i land i Ketapang. 

Hovedvejen er godt asfalteret og i god stand men den svinger hele tiden og der er meget trafik. Mange lastbiler kører langsomt og der overhales intensivt i begge retninger. Det er meget nervepirrende. 

Og så faldt internetforbindelsen ud igen. 

Den kom dog tilbage lidt før vores spisepause der i øvrigt var betalt via billetten. 

BUSSELSKAB Tami Jaya

Bus: LAKSANA HINO

Bus: LEGACY SR3 Suites class (SR3.R66)

Betalingsvej. 2 adskilte kørebaner (1 hver vej) i beton. Går over i 4 sporet motorvej.  Og så i en 6- sporet. 

Nu er bussen i max. fart på vej mod Surabaya. 

0:30 Terminale Kertonegoro

Kl. 02 ankom jeg til Tami Jaya’s garageanlæg og terminal. Ikke en fælles terminal men en lille “privat” en.

Nåh. Satte mig til at sove.