Dagbog
København – Helsinki – Shanghai – Taipeh – (Manila – Naga – Mindanao – Bali – Java)
Kære familie og venner
Jeg er så glad for al den hjælp og støtte jeg har fået til at få renoveret Forskerhuset og indspillet Jørgens LP. Tak!
Nu har jeg brug for at slappe af og rejse LANGT væk, og
Taiwan er 1. stop
Torsdag 3. April
Anders Lund Hansen fra CRIR’s styregruppe har sat mig i kontakt med Huei-Min der vil vise mig rundt! Jeg glæder mig!
Juneyao. Boeing 787-9
Fredag 4. april
Indflyvningen over Shanghai er et utroligt syn: Store firkantede områder med ensartede højhuse tæt op ad hinanden – spredt ud over et gigantisk område og floden med sine havne, bikanaler og de mange fragtskibe på vej op eller liggende for anker.
Jeg mødte i gate’n i Shanghai en sød Taiwanesisk kvinde med sin søn der hjalp mig gennem problemerne med manglende boardingkort og hvordan man skaffer sig et eSIM-kort.
Turen til vandrerhjemmet i Taipeh gik fint. Supermoderne metro-og togsystemer – og nogen der virkelig har gjort sig umage med at skilte godt!
Men det var svært at finde døren. Mellem en McDonaldrestaurant ( kun skrevet på kinesisk) og et supermarked. (Intet af det ku jeg kende igen – supermarkedet lå i kælderen via en smal trappe ned)
Taipeh har en drøm om at få folk til at cykle, men Taiwan’s motorcykel/scooter/knallert-kultur er ikke let at dræbe! Jeg vil leje en af de mange ledige delecykler når jeg får lært systemet i trafikken!
Så har jeg mødt Huei-Min, den sødeste professor emeritus fra National Taiwan Normal University. Hun viste mig rundt i Treasure Hill artist village!
Her er en by, bygget af soldater og flygtninge efter at den kinesiske regering måtte flygte fra kommunisterne til Taiwan under borgerkrigen i 1949.
Soldaterne havde ingenting. Alle var fattige. Taipeh prøvede i mange år at få fattigbyen fjernet. I dag støtter kommunen dens kunstprojekter og en masse turister går rundt og pt. oplever deres lysfestival:
Folk har selv bygget deres huse. Efter renoveringen i 2007 er der mest kunstsaloner og atelier’er og gallerier. Kun 22 huse blev genbeboet.
Er det fedt at byen ender som turistmål? – selv om de har bedt om støtte i kommunen …
Derefter inviterede Huei-Min mig ud at spise kinesisk!
4 retters menu og dessert.
Dessert
Lørdag 5. april.
Regnvejr. Stod op kl. 12.
Købte et overgangsstik til elektronik på modsatte side af gaden. Alle skal på museum så jeg valgte at se centrum, dvs. Bygning 101 (i mange år verdens højeste bygning- 101 etager?)
Bygning 101 er både imponerende og en skamplet på Taipeh, da det blev opdaget at borgmesteren havde deltaget i en større korruptionssag for at få den bygget.
Der var 80 min. Ventetid på at få en kop kaffe på toppen. Ikke mit tålmodighedsniveau så jeg så mig omkring på 4. sal hvor man fra en kæmpe udbygning ku følge salget fra verdens største modehuse.. Imponerende – men ikke rigtig min stil.
Hele centrum ( med rådhuset) er omkranset af skyskrabere. Jeg fandt en rolig café i Sun Yat-Sen-parken og kiggede ud i regnen og ned i min telefon – og hyggede mig med at finde ud af hvordan man laver hjemmeside på en telefon.
Sun Yat-sen; født 12. november1866, død 12. marts1925) var en kinesisk revolutionær og politisk leder, som ofte omtales som “Fader til det moderne Kina”. (Wikipedia)
Søndag 6. april
Svært at finde morgenmad og kaffe, men lige overfor døren, på den anden side af gaden var en lille japansk hurtig-mad: bestil-spis-og-skrid.
Fint- men ingen kaffe.. pyt.
På vej til det nationale palads museum med Kinesiske skatte som er kommet med fra borgerkrigen på fastlandet
Fra metroen <Rød linie> til paladsmuseet:
Vi så det hollandske handelshus med de gamle mure
Kørte mig de 52 km til Kaohsiung
Afsted ned i Metroen, skift fra grøn til rød linie og frem til R16 “Shilin” en mere ‘normal’ størrelse forstad hvor der var en stander med opremsning af alle de busser der går til Palads Museet.
Men hvornår skal man stå af?
Det fremgik af en metallisk automatstemme der sagde noget der lignede amerikansk.
Og hvor er museet så? Spurgte en gartner – men han ku kun dårligt kinesisk og lidt skrive tegn i hånden. Google maps gjorde udslaget: jeg viste ham hvor jeg skulle hen og han ku så vise mig vej! -TAK (“xhiah”)
På 3. Sal. En ‘familieudstilling’ med europæisk rokoko var ikke den store succes. Det virker som om kuratorerne har svært ved at anvende moderne medier som fortælleform.
Museet er anlagt til at være ‘Folkets hukommelse’. Og der er tydeligvis meget store besøgstal. Og alt er superfint, rent og smagfuldt.
Der er på 4. sal en meget fin restaurant med fin udsigt over de grønne bjergskråninger. Her fik jeg denne ret:
Bussen tilbage til stationen gik fra museets kælder. Jeg så på dens skilt at den havde endestation et par metrostationer tættere på min retning – så da alle de andre besøgende stod af ved 1. metrostation blev jeg siddende for at få en rundtur – og det gik. Vi tog børnefamilier op ved er stort tivoli og kørte forbi en lang række skoler og højere læreanstalter, til sidst gennem et stort marked!
Da jeg kom hjem valgte jeg at gå rundt om blokken i det gode vejr.
Her er der 2 slags gader: de ultrasmalle “stier” og de brede boulevarder. De første ser ret skumle ud. Men de er STILLE. Her er bagsiden af min bolig set fra stien. (12. sal)
Til aftensmad hvad?
Jeg fandt et kæmpe supermarked med bedre udvalg end i Irma (sort pil) lige ved siden af opgangen til huset (rød pil):
Det lå i kælderen. Jeg fandt tysk rugbrød, franske oste, enormt mange slags slik – og et godt æble 🙂
—
I morgen møder jeg Huei-Min om morgenen og hun vil få en limousine med chauffør til at køre mig og hendes elev Hu “Ben” (som privat rejseleder) rundt om nordspidsen og tirsdag vil hun arrangere at jeg kan tage et 2 dages smut til sydvest- og sydkysten.
Alt er ordnet af min nye ven Huei-Min.
Hun er helt utrolig! Hvor jeg dog føler mig heldig
Tak til Anders Lund Hansen der introducerede mig til hende!
Mandag 7. april
Først vaske tøj. Men det var ikke let. Maskinen var på kinesisk og jeg er ikke specialist. ingen til at hjælpe. Der gik helt ged i den og jeg måtte efterlade den fyldt med vand 🙁 da Huei-Min skrev at hin ventede mig i Starbucks på hjørnet overfor.
Vi fulgtes på gåben til hendes universitets hovedindgang hvor jeg mødte hendes elev Hu.
Limousinen kom og vi sagde farvel til Huei-Min.
En lang tur nordøst ud af Taipeh ( det er en gigantisk stor by) og op over bjergene og ned til havet og fiskerbyerne på nordkysten til Yehliu Geopark.. Et stort turistmål – og et dybt interessant landskab på en smal halvø der skærer sig ud i havet
Halvøen er et populært turistmål og der er et meget langt teltoverdækket fiskemarked hvor man kan købe alle mulige former for snacks og souvenirer.
Derefter kørte vi nordpå langs kysten og holdt ind på en 7-eleven for at hvile os lidt.
Videre til Jinshan . En rigtig by med en lang travl gade. Vi valgte os 2 tallerkener mad hver og gik med dem lidt videre ned ad gaden til ‘spiserestauranten’ hvor man slår sig ned ved et bord og spiser. Først derefter betaler man!
Nu skal vi op i bjergene og køre gennem
Midt i bjergene er der en landsby der laver vandblomster, dvs. blomster der gror i vand. Den rivende bæk leverer vand til markerne og små stier og haver er perfekt for turister. På broerne er der også vandtransport og søde vandhjul der desværre ikke kører så godt
Videre op mod toppen af de grønne bjerge. Træerne bliver mindre og mindre på vej op.
Der stiger damp og svovl op fra de vulkanske bjerge og vi besøgte det kendteste sted. Der lugter IKKE godt! Men det er frygtindgydende at se – og høre – bobler og tåge stige op fra mudderpytterne.
Tur ned ad bjergene tilbage til Taipeh. På vejen kan man se Beitou- varme kilder fra oven. De termiske kilders park lå mellem boliger i Beitou, en forstad til Taipeh. Her var også et Buddhistisks vandtempel
Aborigines kulturcenter
Hjemturen gennem Taipehs forstæder på Xinsheng elevated road.
Mange af de store gennemfærdselsårer er bygget på piller højt over jordplan. Vi sagde farvel til vores bil og ventede i Yongkang park, en hyggelig park, på at jeg og Hu skulle spise på restaurant med Huei-Min.
Tirsdag 8. april
Vasket mig. Pakket. Ny besked fra Huei-Min:
Good morning! I would like to accompany you to the HSR (high speed rail) station. I just thought of the crowd during the rush hours that might cause trouble in finding the way.
Let’s meet at 7:30 at downstairs of your hostel; or, if you’re ready earlier, we can meet at 7:00 at the Starbucks where we met yesterday for coffee and bread.
Mødtes med Huei-Min i Starbucks og takkede hende for hendes store betænksomhed!
Vi fulgtes ad til stationen/ platformen og sagde farvel 🙁
Toget er et High speed rail og kørte med 296 km/t !! En dejlig tur på 1 time og 25 min. Japansk tog. Ned langs vestsiden af Taiwan hvor langt de fleste bor. Her er den ene store by efter den anden og ind imellem intensivt landbrug/gartnerier.
Mødte Mr. Lin ved stationen hvor han havde et skilt med! I hans hvide BMW sad hans kone mrs. Lin (Yuki Hu) på bagsædet. Så kørte vi ad en freeway ind til Tainan, byen hvor de første portugisere og hollændere ankom i starten af 1600-tallet.
De var utrolig søde og venlige og kørte mig rundt i Tainan hele dagen
Sad længe og sammenlignede iPhones kinesisk og dansk system. Det lærte vi meget af!
og afleverede mig på Papo’a harbor hotel i Kaohsiungs totalt moderniserede havneområde
Onsdag 9. april
Hjemmedag. Jeg sov til kl. 15! Fandt en cykel og bevægede mig rundt i byen.
Havneområdet er MEGET stort.
Den inderste del er parklignende og helt overladt til kunst, turister og afslapning.
Fik købt en billet i “Family mart” til High Speed Rail toget tilbage til Taipeh’s int. lufthavn. – og håber jeg kan finde ud af alle de systemer de har her. Det er ikke let når alt er på kinesisk. Heldigvis er der ofte en der hjælper – oh, tak! – Taiwaneserne er meget venlige. Og unge piger løbetræner gerne alene på kajen om aftenen. Trygt.
Hurra. Lejecykler “youbike” er extremt effektive, billiige at leje og lette at gå til. Der er stationer mange steder i de større byer.
Også Taiwan’s HSR “High speed Rail” lyntoget ( standardspeed: 296 km/t) er i verdensklasse ( er det lavet af dem som har lavet den japanske “ShinKanSen”?)
Fly Taojuan til Manila “Cebu International Airbus A321 NEO” helt fyldt. Det er et fly indrettet til små mennesker og korte ture. Av min krop!
Afgang til Manila i Philippinerne 02:15. Ingen søvn til mig 🙁