Hård mave klaret.
Snot ikke klaret.
Pakket tøj til vask.
Afleveret vask i receptionen
Morgenmad i receptionen
Skrevet til Made: om at få hjælp til billetten. Jeg gik over til ham og hans datter Ika Ariska hjalp. Det var ikke let. Men alt gik igennem og jeg blev så lettet. TAK til Made og Ika!
Kaffe i receptionen!
Kunstmuseet Museum Puri Lukisan
Ligger tæt på det kongelige palads. Fornemt byggeri og have. Sjov blanding af det moderne vestlige kunstsyn og trad. balinesisk kunst. Desuden en indisk restaurant på området.
Et meget smukt museum med 4 store bygninger og et dejligt svalt og skønt haveanlæg i midten. Godt afskærmet fra hovedgaden af et parkeringsanlæg – så her er stille, udover den konstante vandrislen fra fontænerne i midten af de smukke bassiner. Træerne der skærmer er meget gamle og høje og står som søjler over de tætklippede græsplæner.
De 4 bygninger er højloftede og svale og har ikke brug for aircondition. De ældste Bygget i lokal tradition.
De mest spændende genstande er nok træskærerarbejderne. Men også en række malerier udfordrer. Der er både lokale til internationale strømninger men mest stilarter med en klar hentydning til hinduismens historier og guder.
Nordbygning: moderne kunst og træskulpturer. Videreudvikling af traditionel stil.
Hall of fame fra Hollandske og Balinesiske kunstsamlere/kuratorer.
Sydbygning: Moderne kunst, fornemme træskulpturer
I Gusti Ketut Batuan. 1975
Vestbygning: hovedstrømninger i videreudvikling af den traditionelle kunst.
Østbygning: wajang – en stil fra 1300-tallet. Og Gamelan- instrumenter.
Bjergkamsvandring. Tur til Campuhan Ridge walk
At komme til startpunktet var ikke så sjovt pga. trafikken på den alt for smalle hulvej ud af Ubud. Men der var et træ på vejen der skal med: se hvordan det er kravlet ind i bjerget og holder fast. Modigt af vej-myndighederne ikke at fælde det!
Jeg fik undgået trafikken som ellers er massiv på hovedgaden. Så skal man ad en indkørsel væk fra gaden/vejen og ned og over en bro ( der er en gammel og en ny) og til højre rundt om et tempel.
Stien går opad og bugter sig efterhånden på toppen af et bjergmasssiv. På begge sider er der næsten lodrette sider ned til 2 bjergfloder, en på hver side. Man kan ikke se dem pga. træer og buskads. Men at gå på stien og høre vandet på begge sider – dybt dernede- er befriende. Fuglene kvidrer og græshopperne synger. Så kommer der et par turister – og et par til. Men roen bevares hele tiden. Der er intet sted at sidde. Stien fylder som regel hele “bjerg”kammens bredde. Stien sluttede på nordenden med en bebyggelse og en byggeplads.
Se lige hvordan manden på motoren er tæt på at få fingre, tøj og andet ind i maskineriet der ikke er afskærmet. De to drenge deroppe skal med deres vægt få boret til at grave sig ned. I øvrigt er sikkerhedshjelme ikke brugt.
Jeg fandt ikke nogen anden vej tilbage, så jeg gik tilbage ad stien. Det var ligeså afslappende som udturen.
Da jeg kom tilbage så jeg 2 mænd reparere et jordskred hvor stien går over floden, bag en parkeringsplads.
Se også her hvor risikabelt de arbejder: ingen sikkerhed mod yderligere jordskred. Ingen blokering mod yderligere skred. Hele muren er på vej ned men de sidder roligt på bunken.
Så skulle jeg ha flere penge. Ledte efter den ATM som ku udbetale en ordentlig sum, hvad de fleste ikke kan. Fik 2.000.000 IDR ( InDonesiske Rupies)
Kom forbi restauranten hvor jeg spiste i går og mødte kineseren Lige ( Liggy Li) igen!
Hun har også været i Taiwan og har været flere af de samme steder som jeg. Verden er lille …
Hjem og skrive til Vincent – og blive vasket.