Søndag 11. maj

Dejlig morgen. Jeg var doven og fik ikke taget min morgentur som jeg havde planlagt. 

Vincent talte om Christiania 1986 hvor han boede hos en pige på Midtdyssen der havde er hus ned mod søen med terrasse som han byggede med brædder han fik af TB. Senere boede Vincent i Auogena hos Lise A. Og så arbejdede han med franske Charlie med skraldeholdet.

Christiania 1986

Vincent fandt på sin Mac nogen gamle fotos og her:

Fra v.: Bjarne “sangerbjarne”, Vincent, TB og Carsten Aftensol (?) Foran Indkøberen med en guldøl i ladcyklens øl-holder. Sikke en tid!

Puji laver dejlig morgenmad med grød, yoghurt og toast med spejlæg.  De har sovet under samme tag som mig da de har gæster i deres hus.

Floden

Jeg besluttede mig til at se hvor langt jeg ku komme, så jeg vandrede i sten og mudder i flodbredden op mod vulkanen ( bare rolig, der er 9 km i fugleflugt og jeg kom måske 800 m så jeg var ikke ved st falde ned i det rødglødende lavafyldte krater)

Massiv stopklods for gigantiske lavastykker

Pludselig kom der en række ATV-ere. De kom oppefra og gennem et hul i betonmuren. Jeg spurgte dem og fandt en vej op gennem de ellers lodrette skrænter.

ATV-ere ( All Terrain Vehicles)
Der indsamles sand i flodbredden

Det er skønt at gå ad de smalle veje og hilse på folk. Der er bønder, småhandlende, børn og gamle som er overraskede over at man kommer gående, glade og smilende. 

Hvilket smukt landskab!

Kunstmuseum Omah Petroek

Privat kunstmuseum “Petroeks hus” skabt af Jacob Oetama, der ligger 20 minutters gang fra Vincent&Pujis hjem. Her ventede jeg Vincent. Han vil vise mig museet. 

En journalist, direktør og medskaber af Indonesiens største dagblad Kompas, har samlet kunstgenstande og humoristiske værker gennem hele sit liv. Hans humor og store interesse for alle slags medborgere er smittende. Og kvaliteten er i top! Skønne og interessante værker og sjove modeller fra alle religioner og menneskelige relationer.

Petroek er en figur fra Javanesisk mytologi altid høj, tynd og med lang næse. Søn af Semar. Han er rigeligt præsenteret på museet

I museets restaurant 

Mine favoritter:

Petroek med passager
26 figurer af gamle mænd med hver deres personlighed.

Vincents favoritstatuer:

Gus Dur blind præsident i 1,5 år. 

Sukarno, Indonesiens 1. Præsident

Cykeltaxi “Becak” med doven passager

I cafeen efter besøget snakkede vi om Christianias økonomi. Hvordan kan man skaffe penge fra turisterne:

Wayang skyggeteaterdukker

Om et christianiamuseum

Når man ser et godt museum fåe man lyst til at lave noget der er brug foe selv!

Vincent og jeg tænkte på hvad et hippiemuseum eller Christianias historiske museum skulle indeholde – og bringe økonomi til Fælleskassen!

Vincent fortalte om Chateau fort  der har bragt mange penge til området i Frankrig

Jeg fortalte om kunstmuseet Louisiana der er placeret på en stejl skrænt med udsigt til Øresund og om Christianias arkiv der råder over en kæmpe samling af skriftligt materiale tillige med audio og video om fristaden. Arkivaren Ole Lykke laver desuden udstillinger og har dannet Christianias historiske forening

Fortsættes