Sov og sov og hørte DR radio. Havde noget ned maven og tarmen!
Gik en tur ned til havet men fandt det ikke.
I stedet en gigantisk skurby fyldt med alle de mennesker der er rigtig fattige. De lever på gaden, i åbne hytter med bliktage og blikvægge. Lerklinet gulv. Davaos kommune? har lagt betonelementer ud som vej. Byen ligger lige ned til havet og må være det første sted der bliver oversvømmet. Det føltes som jeg var kommet til en helt anden by. Alle så på mig og børnene hilste “where are you from?” Jeg spurgte efter vandet men turde alligevel ikke gå ned ad den smalle sti mellem skurene jeg mente de pegede ud. Mange børn. Mange mennesker med sløve øjne. Fyldt med mennesker i alle huse, på stierne og hjørnerne. Lugte af kloak og mad. Lyden af højttalermusik og børnelarm. Høns og hunde. Enkelte scootere kan komme forbi på de større stier. Jeg tænkte på toiletter? Brandfare? Skoler? Et kæmpe arbejde forestår før den befolkning kan komme ud af fattigdom. Hvordan skal det dog ske i en sådan liberalistisk kultur?
Hjem igen og slappe af
Om aftenen på Ilo-Ilo spisested. Fik sædvanlige kyllingelår, denne gang var den først paneret og derefter grillet. Med ris som altid. Fik en stærk ret med chili, oksekødstykker og løg i en dressing. Lidt for stærk til mig.
Gennem tøjmarkedet på vej hjem. Uinspirerende, bortset fra hvor godt de formår at pakke det væk hver nat.
Tænker meget på makroøkonomisk politik. Jespersens bog John Meynard Keynes er god.
Jeg skal fokusere mere på de lidt svære grafer.
Youtube: https://youtu.be/gNson4TqUO4?si=vDDrB31qXQ6wLEwq
Jeffrey Sachs Om Trumps idiotiske økonomiske politik.
Geoffrey Hinton om AI.
DR podcast: Brinkmann klarede sig ret dårligt i interview med Coridon. Niels Lunde klart bedre!
—